Featured

Pendiri Tight Course Rasmus Dari Denmark telah ditangkap di Paris

Thanks! Share it with your friends!

You disliked this video. Thanks for the feedback!

Added by
191 Views
Tight Course founder Rasmus Paludan has been arrested in Paris

Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan er anholdt i Paris

Stifteren af det stærkt islamkritiske parti Stram Kurs, Rasmus Paludan, er anholdt og fængslet i den franske hovedstad Paris.

Det bekræfter den franske ambassade i Danmark over for TV2.

Paludan er anholdt og fængslet for at planlægge at afbrænde koranen ved Triumfbuen, skriver TV2.

Den franske avis Le Point skriver, at Paludan blev anholdt onsdag klokken 14.30. Det skete, da han forlod hotel Courtyard i det 12. arrondissement, hvor han boede med sin assistent.

Ifølge TV2 skriver Le Point, at Rasmus Paludan er på den franske terrorliste for at tilhøre det yderste højre.

Paludan sidder på nuværende tidspunkt tilbageholdt i et detentionscenter i Paris. Han har ifølge Le Point fået et administrativt forbud mod at være i Frankrig, skriver TV2.

Ifølge BBC blev fem af Paludans støtter smidt ud af Belgien torsdag. De har fået indrejseforbud i et år.

BBC skriver, at de fem mænd blev udvist, fordi de ville afbrænde en koran i området Molenbeek, hvor der bor et overvejende marokkansk flertal, i Bruxelles.

Ifølge den belgiske minister for asyl, Sammy Mahdi, blev de beordret til at forlade landet med det samme, hvilket de gjorde.

- De blev afvist, fordi disse mænd repræsenterer en seriøs trussel, når det gælder den offentlige orden i landet, sagde Mahdi ifølge nyhedsbureauet AFP.

I slutningen af oktober blev Paludan anholdt i Berlin, da han trods et forbud forsøgte at rejse ind i den tyske hovedstad.

Stram Kurs havde forinden annonceret på Facebook, at man ville gennemføre en demonstration i den berlinske bydel Neukölln.

I slutningen af august blev Rasmus Paludan også nægtet indrejse i Sverige i to år. Det skete, da han forsøgte at gennemføre en demonstration i landet. Begrundelsen var, at man frygtede, at han ville begå en forbrydelse.

Han har dog senere selv oplyst, at han har fået anerkendt svensk statsborgerskab.
Commenting disabled.